produktbilleder webshop

Produktbilleder på webshop: Den ultimative guide

Produktbilleder på webshop

I en undersøgelse fra 2017 sagde online shoppere, at deres største ønske til webshops var flere og bedre produktbilleder. Billedet er som oftest det første din kunde ser – derfor er det alfa og omega, du tager dine produktbilleder seriøst.

Fx ved langt de fleste ejere af online forretninger ikke, at de kan forbedre deres placering på Google blot ved at lave optimering af produkt billederne på deres webshop

Men hvad skal du egentligt være opmærksom på?

Vores kunder spørger ofte om dette, så derfor har vi valgt, at lave denne fyldige guide.

Hvis du vil have lynkurset, så er de vigtigste pointer fra indlægget her:

  • Optimering af dine billeder forbedrer din placering på Google
  • Store, tunge billeder skal undgås
  • Komprimer (som oftest) dine billeder før de uploades til din shop
  • Skal jeg vælge jpg, png, eller gif
  • Billednavne og  ALT tags er meget vigtige for SEO
  • Dine billeder skal have relevante produktnavne
  • Filnavn skal opdeles med underscore, fx “Nike_Løbesko”
  • Brug dit vigtigste søgeord i billednavnet først
  • Brug ALT Tags i dine billeder

God læselyst!

Er produktbilleder på din webshop overhovedet vigtige?

Ordsproget om at “et billede siger mere end tusind ord” er i særdeleshed også gældende for din webshop.

Dine produktbilleder er det første dine kunder kigger på, og de første få sekunder kan være afgørende for, om de bliver på din webshop.

Dine produktbilleder skal både se tilstrækkeligt professionelle ud, men hvis de må ikke fylde for meget, for så kommer din webshop til at loade langsomt – og alle undersøgelser viser, at hvis din webshop loader for langsomt, så mister du værdifulde salg.

Dine produktbilleder på webshoppen må ikke fylde for meget

Den amerikanske tøjgigant, Nordstrom, tabte i 2016 adskillige hundrede millioner efter, at de havde forøget størrelsen på deres produktbilleder.

Deres webshop blev langsomme med blot et halvt sekund, men dette gjorde, at Nordstrom mistede 11% af deres omsætning fra den ene dag til den anden.

11%. Av.

Størrelsen (målt i kilo- eller megabyte) af dine produktbilleder må altså ikke være for stor, da det kommer til at kunne mærkes direkte på din bundlinje.

Vigtigt: Dimensionen (pixels) og størrelse (målt i kilo- eller megabyte) er IKKE det samme

Ofte hører vi vores kunder siger, at de ikke ønsker at ændre formatet og størrelsen på deres produktbilleder, fordi de mener, at billedkvaliteten bliver meget dårligere.

Det er i de fleste tilfælde IKKE korrekt.

  • Du kan sagtens komprimere de fleste produktbilleder, uden at dine billeder mister væsentligt kvalitet
  • Alle billederne som er brugt i denne artikel fylder fx mellem 69 KB og 87 KB og de er stadigvæk i fremragende kvalitet.
  • Vores tommelfingerregel er at produktbilleder max må fylde 300 KB. Ellers bliver din side for langsom.
  • I enkelte tilfælde må dine produktbilleder godt fylde mere – hvis fx. Der er meget specielle detaljer, hvor der fx skal være en zoom-funktion på din side, for at vise meget små detaljer.

Skal jeg komprimere mine produkbilleder før eller efter upload til min webshop?

Rigtig mange lægger deres produktbilleder direkte ind webshoppen uden at komprimere billedet først.

Det er som oftest en dårlig løsning.

Alt efter hvilket shop-system du bruger, har de forskellige måder at håndtere produktbillederne på ved upload.

Tommelfingerreglen er, at de fleste shopsystemer ved upload af billeder:

  • Automatisk resizer billederne og generer thumbnails, så de passer til de pixels, du har angivet i administrationsdelen af shoppen
  • IKKE automatisk komprimerer billedet
  • Der findes typisk udvidelser til shoppen, som kan håndtere billedekomprimering: Som oftest kræver det nogle timer programmør-arbejde at installere og konfigurere dette korrekt.

Magento webshopsystem, som vi bruger, har fx en indbygget funktion, der komprimerer billedet, men vi oplever stadig at de bedste resultater opnås ved enten at udbygge den funktion rent programmeringsmæssigt eller komprimere dine billeder inden upload.

Om du skal ønsker at komprimere dine billeder manuelt eller få systemet til at håndtere dette afhænger således af:

  • Er der luft i budgettet til at få en udvikler til at konfigurere et online komprimeringsværktøj direkte i din shop? (og dermed spare jeres egen tid.
  • Hvor mange billeder, der skal håndteres

Ønsker du selv at komprimere billeder bør du vælge et stykke software som kan behandle flere billeder på en gang. Af eksempler på glimrende værktøjer kan nævnes fx:

Hvilket format skal mine produktbilleder på min webshop have?

Før du lægger billeder på din webshop, så er det vigtigt at du overvejer hvilket billedformat du vil bruge.

Der findes flere gode filformater til billeder, og hvert af dem har deres anvendelsesmuligheder.

Er du i tvivl, så følg denne tommelfingerregel:

  • Brug enten .gif, .jpg eller .png format
  • For de fleste webshops er .jpg det bedste valg
  • Hvis dit produkt har skygger og du har brug for at formatet er gennemsigtigt, bør du vælge png.

Du kan læser mere om brugen af billedformater i vores separate blogindlæg:

Brug de korrekte billedeformater på nettet

Det vigtige er, at du får lavet dine billeder om til et format der fylder væsentligt mindre.

Betyder produktbilleder i min webshop noget for søgemaskineoptimering og min placering på Google?

Din webshops placering på Google hænger sammen med en lang række forskellige ting.

En af disse parametre er dine produktbilleder – og det er der desværre mange webshopejere, der overser.

Det er en skam – for her er virkelig lette points at hente.

For det første, så kan dine kunder lave en direkte søgning på billeder i Google.

Hvis du har navngivet og lavet ALT tags på dine produktbilleder, så har de mulighed for at finde dig alene på den måde.

Din placering på Google kan altså blive forbedret alene ved at lave SEO på dine billeder. Et væsentligt mere vigtigt område hvor dine produktbilleder kan have indflydelse på din webshop, er hvis dine billeder fylder for meget. Hvis dine billeder er for tunge og langsomme om at loade, så forlader dine kunder siden. Desuden har hastigheden på din webshops loadingstid også indflydelse på hvilken placering du får på Google.

Skal jeg navngive mine produktbilleder i min webshop?

Ofte så spørger vores kunder om det kan betale sig at navngive deres billeder, så de ikke bare hedder fx “img344477_932.jpg.

Dette arbejde er nemlig både kedeligt og tager tid.

Det er helt klart vores erfaring at deres hjemmesider får en højere placering på Google, ved at lave søgemaskineoptimering på deres produktbilleder på webshoppen.

Derfor er det bestemt vores anbefaling, at du navngiver dine produktbilleder korrekt.

Hvorfor du bør opdele dit billednavn?

Når Google prøver at finde ud af hvad dine billeder forestiller på din webshop, så kigger de hovedsageligt på dit billedes filnavn.

Lad os sige du har et produktbillede af en løbesko til kvinder fra Nike, model Flex 2017 RN.

Hvis du ønsker at navngive dette korrekt, vil det være oplagt at tænke, du bør skrive:

“nikemodelflex2017rn.jpg”

Dette er som sådan også ok, men det er endnu bedre, hvis du tilføjer en “_” i dit filnavn.

Således i stedet:

“Nike_Løbesko_Flex_2017_RN.jpg”

På den måde har Google lettere ved at forstå, hvad billedet drejer sig om, og de vil derfor belønne dig med bedre placeringer i Google.

Betyder produktbilleder i min webshop noget for søgemaskineoptimering og min placering på Google?

Din webshops placering på Google hænger sammen med en lang række forskellige ting.

En af disse parametre er dine produktbilleder – og det er der desværre mange webshopejere, der overser.

Det er en skam – for her er virkelig lette points at hente.

For det første, så kan dine kunder lave en direkte søgning på billeder i Google.

Hvis du har navngivet og lavet ALT tags på dine produktbilleder, så har de mulighed for at finde dig alene på den måde.

Din placering på Google kan altså blive forbedret alene ved at lave SEO på dine billeder. Et væsentligt mere vigtigt område hvor dine produktbilleder kan have indflydelse på din webshop, er hvis dine billeder fylder for meget. Hvis dine billeder er for tunge og langsomme om at loade, så forlader dine kunder siden. Desuden har hastigheden på din webshops loadingstid også indflydelse på hvilken placering du får på Google.

Derfor skal du bruge ALT tags på din webshops billeder

En anden vigtig metode til at fortælle Google hvad dine produktbilleder forestiller, er at du laver ALT tags på dine billeder.

Så altså tilføj både ALT-tag og korrekt filnavn

Du har sikkert også prøvet at tagge dine venner på Facebook eller Instagram. I eksemplet ovenfor med Nike Løbesko, så har Nike anvendt følgende ALT tag: alt=”Nike Flex 2017 RN – løbesko til kvinder”.

Lynhurtigt kan Google se hvad billedet drejer sig om. Det er mærket Nike, model Flex 2017 RN, og hovedsøgningsordet på billedet er “løbesko til kvinder”. Når du laver ALT tags på dine egne produktbilleder, så tænkt over hvad du kunder vil benytte af søgeord.

Er rækkefølgen af ordene i mit produktbillede er afgørende for Google Søgemaskineoptimering?
Når du navngiver dine produktbilleder på din webshop, så kigger Google (også) på, hvilken rækkefølge du nævner dine søgeord i.

Uret på billedet er et Omega Seamaster Professional Diver 300M. Lad os sige at filnavnet på billedet er “GammeltUr_300M_Diver_Professional_Omega_Seamaster”.

I dette tilfælde består filnavnet af seks led: “1_2_3_4_5_6”. Når Google prøver at bestemme hvad billedet forestiller, så bliver der læst fra venstre til højre.

Det vil sige, at det allervigtigste søgeord skal stå først, altså på plads 1 i ovenstående eksempel.

I filnavnet med uret, så er det vigtigste søgeord “GammeltUr”, og hvis du prøve at sælge uret, så er det et meget uheldigt søgeord du har valgt.

Lad os sige at du har tænkt over hvilke søgeord der er vigtigst, og du er kommet frem til følgenden:

Omega er vigtigst, dernæst er det Seamaster, Diver Professional, 300M.

Søgeordet “GammeltUr” har derimod absolut ingen SEO-værdi, og bliver slettet. Med følgende valg bliver navnet på din billedfil så:

“Omega_Seamaster_Diver_Professional_300M”.

Produktbilleder og smartphones

Flere og flere kunder anvender deres smartphone, når de skal shoppe på din webshop.

Derfor bliver det blot mere og mere vigtigt, at du beholder dine produktbilleder i en fornuftig størrelse og sørger for at de også bliver vist korrekt på en mobiltelefon

Ordsproget “Less is more” gælder også her.

Udover at store og tunge billeder loader meget langsomt på smartphones, så har de fleste af dine kunder også et begrænset forbrug af data på deres telefon.

Rigtig god arbejdslyst med dine produktbilleder!

Rating: 4.3/5. From 8 votes.
Please wait...