AI

AI-udvikling til din forretning.
Fra sparring til færdig løsning.

AI kan alt det, du forventer af moderne teknologi.
Og det, som AI ikke kan fra start, udvikler vi specielt til jer.

Vores tilgang
til AI-udvikling

Du har garanteret hørt om ChatGPT, Claude, Gemini og de mange andre AI-værktøjer, der har ændret den måde, vi arbejder på. Måske bruger du allerede AI i din hverdag – til at skrive tekster, opsummere møder eller generere idéer. Men der er forskel på at bruge AI som et personligt hjælpeværktøj og på at integrere AI i din forretning, så det skaber reel værdi på bundlinjen.

Det er præcis dér, vi i Era kommer ind i billedet. Vi hjælper virksomheder med at gå fra nysgerrighed til konkret AI-integration – med den rette teknologi, den rette arkitektur og de rette overvejelser.

Føler du dig bagud
på AI-bølgen?

Lad os starte med at tage luften ud af ballonen: Du er ikke bagud.
AI-landskabet bevæger sig med en hastighed, der kan føles overvældende for selv de mest teknologisk modne virksomheder. Nye modeller, nye værktøjer og nye buzzwords dukker op hver uge. Det er helt naturligt at føle, at toget er kørt – men sandheden er, at vi stadig befinder os i de tidlige faser af AI-integration i erhvervslivet.

Det vigtige er ikke, hvornår du starter. Det vigtige er, at du starter rigtigt.
Og det kræver, at nogen stiller de rigtige spørgsmål.

Det gør vi.

Hvad er produktet
– og hvordan kan vi integrere AI i din forretning?

Det er det spørgsmål, vi oftest møder. Og det er et godt spørgsmål, for AI er ikke et egentligt produkt på samme måde som en webshop eller et CMS. AI er en teknologi, der kan tage mange former afhængigt af, hvad din forretning har brug for. Derfor skal vi have et indgående kendskab til din forretning.

For nogle virksomheder handler AI-integration om en intelligent chatbot, der kan håndtere kundeservice døgnet rundt. For andre handler det om en AI-agent, der automatiserer gentagne arbejdsopgaver som dataindtastning, rapportering eller lagerstyring. Og for andre igen handler det om at bygge AI-drevne anbefalingssystemer, der giver jeres kunder en bedre oplevelse i jeres webshop.

Eksempler på AI-løsninger,
vi kan udvikle

  • AI-agenter der selvstændigt udfører komplekse opgaver på tværs af jeres systemer – fra ordrehåndtering til kundehenvendelser. En AI-agent er ikke blot en chatbot. Det er software, der kan analysere, handle og lære af data i realtid.

  • AI-drevet automatisering der frigør jeres medarbejdere fra manuelle, tidskrævende opgaver. Tænk automatisk kategorisering af henvendelser, generering af rapporter eller intelligent routing af ordrer.

  • AI-integration med eksisterende systemer som WooCommerce, Magento, ERP-systemer og andre platforme, I allerede bruger i dag.

  • AI-generatorer der kan producere indhold, produktbeskrivelser eller marketingmaterialer tilpasset jeres brand og målgruppe.

  • Custom AI-programmering der løser jeres helt specifikke forretningsudfordringer – det, der ikke kan løses med et standardværktøj.

Pointen er, at AI-løsningen skal designes ud fra jeres forretning – ikke omvendt.
Det er derfor, vi altid starter med sparring.

Vi stiller de
rigtige spørgsmål

Hos Era starter vi ikke med teknologi. Vi starter med at forstå jeres forretning. Hvad er jeres udfordringer? Hvor bruger I mest tid på opgaver, der kunne automatiseres? Hvilke processer skaber flaskehalse? Og hvilke muligheder ville åbne sig, hvis jeres medarbejdere fik frigjort tid til mere værdiskabende opgaver?

Vi tilbyder indgående sparring, hvor vi sammen definerer, hvad AI konkret kan gøre for jer. Det lyder måske simpelt, men det er det vigtigste skridt i hele processen. For uden en klar definition af behovet ender man let med en løsning, der enten gør for lidt – eller gør det forkerte.

Vores proces ser typisk sådan ud

Først laver vi en grundig analyse af jeres nuværende workflow og systemer. Derefter identificerer vi, hvor AI kan skabe størst værdi – det er sjældent dér, de fleste tror. Så definerer vi løsningen sammen med jer og bygger en prototype, I kan teste og give feedback på. Til sidst udvikler, integrerer og idriftsætter vi den færdige AI-løsning med fokus på sikkerhed, skalerbarhed og vedligeholdelse.

Ligesom så meget andet kan det være fristende at vælge den hurtige vej. AI-værktøjer som ChatGPT og Claude gør det muligt for næsten alle at bygge noget, der virker – i hvert fald på overfladen. Fænomenet hedder vibecoding, og det har eksploderet det seneste år.

Vibecoding handler om at beskrive i naturligt sprog, hvad man gerne vil have, og lade AI generere koden. Det kræver ingen programmeringserfaring, og resultaterne kan være imponerende og hurtige.

Men vibecoding har en skyggeside, som er værd at kende.

Op mod halvdelen af al AI-genereret kode indeholder sikkerhedssårbarheder. Kode, der ser rigtig ud, kan have fejl, der først viser sig under belastning, ved edge cases eller når en bruger gør noget uventet. Og jo længere man bygger videre på et fundament, der ikke er gennemgået af erfarne udviklere, jo mere teknisk gæld opbygger man.

Teknisk gæld er den skjulte omkostning, der opstår, når hurtige løsninger erstatter gennemtænkte løsninger. Det er som at bygge et hus uden ordentligt fundament – det holder i stille vejr, men det kollapser, når stormen kommer.

Det betyder ikke, at vibecoding er ubrugeligt. Tværtimod kan det være et glimrende værktøj til at afdække, hvad jeres forretning har brug for. Det kan hjælpe jer med at prototype, teste idéer og skabe et fælles sprog for, hvad den endelige løsning skal kunne. Vi bruger selv vibecoding som en del af vores proces – men vi stopper aldrig der.

Hos Era tager vi det, vibecoding producerer, og giver det et grundigt sikkerhedstjek. Vi gennemgår kodearkitekturen, lukker sikkerhedshuller, optimerer performance og sørger for, at løsningen er klar til produktion. Det er forskellen på en demo og en forretningskritisk løsning.

Vi bygger jeres løsning
– AI er vores værktøj

Når vi udvikler for jer, bruger vi AI som et værktøj i vores udviklingsproces – på samme måde som vi bruger programmeringssprog, frameworks og servere. Det I får, er en skræddersyet løsning, der er jeres. Ikke et produkt, der er bundet op på et bestemt AI-værktøj.

Vi har hands-on erfaring med de førende AI-modeller – Claude fra Anthropic, Gemini fra Google og OpenAI’s modeller – og vi ved, hvornår det giver mening at bruge AI-programmering som en del af udviklingsprocessen, og hvornår klassisk udvikling er den bedre vej. Det valg træffer vi baseret på, hvad der giver det bedste resultat for jer.

Det betyder også, at jeres løsning ikke er afhængig af, at en bestemt AI-model eksisterer om to år. Vi bygger robuste, selvstændige løsninger med solid kodearkitektur – og bruger AI dér, hvor det gør produktet bedre, hurtigere eller smartere for jeres forretning.

GEO
bliv synlig i AI-søgninger

Søgelandskabet ændrer sig fundamentalt. Flere og flere bruger AI-værktøjer som ChatGPT, Perplexity og Google AI Overviews til at finde svar, i sted et for at scrolle gennem traditionelle søgeresultater. Det betyder, at virksomheder ikke længere kun skal tænke SEO – de skal også tænke GEO.

GEO står for Generative Engine Optimization og handler om at strukturere jeres digitale indhold, så AI-systemer kan finde, forstå og citere det, når de genererer svar til brugerne. Hvor traditionel SEO optimerer for en plads blandt ti blå links, optimerer GEO for at blive nævnt i det svar, AI’en giver.

Det kræver en anden tilgang til indhold: Klar struktur, verificerbare data, ekspertudtalelser og indhold, der besvarer spørgsmål direkte. Vi hjælper jer med at sikre, at jeres brand ikke bare er synligt i Google – men også i de AI-drevne søgemaskiner, der i stigende grad definerer, hvordan potentielle kunder finder information.

Gennem vores søsterbureau Generaxion har vi dyb ekspertise inden for SEO og digital synlighed. Den ekspertise kombinerer vi nu med GEO-strategier, så jeres virksomhed er synlig uanset, om kunderne søger på Google, spørger ChatGPT eller bruger Perplexity.

Hvorfor vælge Era
som jeres AI-partner?

Mange taler om AI. Vi bygger det.

Som udviklingsbureau med årelang erfaring inden for webshops, websites, integrationer og digital arkitektur har vi det tekniske fundament, der er nødvendigt for at levere AI-løsninger, der faktisk virker i praksis.

Vores erfaring med komplekse e-commerce-løsninger, ERP-integrationer og skræddersyet udvikling betyder, at vi forstår de systemer, AI’en skal kobles sammen med. Vi ved, hvad der kræves af sikkerhed, skalerbarhed og vedligeholdelse. Og vi ved, at den rette løsning kræver mere end bare dygtig programmering – den kræver forståelse for jeres forretning.

Hvis I kan nikke til en eller flere af følgende udsagn, så tøv ikke med at kontakte os til en uformel snak:

  • Vi vil gerne bruge AI, men ved ikke, hvor vi skal starte
  • Vi har prøvet at bygge noget selv, men er usikre på, om det er sikkert og skalerbart
  • Vi har manuelle processer, der sluger tid, som vi hellere ville bruge på vækst
  • Vi er bange for at vælge den forkerte teknologi og sidde fast med teknisk gæld
  • Vi vil have en partner, der forstår både teknologi og forretning

Klar til at undersøge, hvad AI kan
gøre for jeres forretning?

Processen behøver ikke være hverken kompliceret eller dyr at starte.

Vi tager gerne en uforpligtende snak om, hvordan AI kan skabe værdi i jeres virksomhed.
Ring til os eller udfyld formularen, og lad os finde ud af det sammen.